Sommerlejr for børn · uge 30

En uge med plads til at være barn

På Drømmelejren er der højt til loftet og plads til alle. Vi leger, tager på ture, griner meget og sørger for, at ingen står alene.

65 børn
ca. 45 hjælpere
7–13 år
uge 30

Det er Drømmelejren

Her må man være lige den, man er

En uge på Drømmelejren kan rumme meget: vandkamp, UNO-turnering, en stille snak, en udflugt og måske en ny ven. Vi planlægger en masse, men der skal også være plads til at sige til og fra.

Et par glimt fra ugen

Børnene vælger

Drømmedagen

Én dag vælger børnene selv, hvilken udflugt eller aktivitet de helst vil med på. Det er deres drømmedag.

På programmet

Lejrdage

Værksteder, boldspil, skattejagt, vandkamp og bålaften. Programmet bliver lavet af årets hjælperhold.

Når der er brug for det

En pause er også okay

Ikke alle har lyst til det samme hele tiden. Der er også plads til en rolig stund og en voksen at tale med.

Lejrstedet

I 2026 flytter vi til Ladelund

Drømmelejren skal for første gang bo på Ladelund Efterskole ved Vejen. Der er god plads både inde og ude. Alle børn sover i en rigtig seng, og der er nattevagter tæt på værelserne.

Ladelundvej 75 · 6600 Vejen

Til familier og indstillere

Er Drømmelejren noget for et barn, du kender?

Lejren er for børn mellem 7 og 13 år, som har brug for en god sommerferieoplevelse. Pladser går som udgangspunkt gennem kommunen eller en lokal Røde Kors-afdeling. Er du i tvivl, så skriv til os.

Næste lejr

Vi ses til sommer

Ladelund Efterskole · Vejen

Lejren begynder

345dage16timer9min.45sek.

Tilmeldingen åbner

116dage16timer9min.45sek.

Vil du med?

Her skal du begynde

Vejen til lejren er forskellig alt efter, om du er familie, indstiller eller kommende hjælper.

Et barn skal med

Tag fat i jeres lokale Røde Kors-afdeling eller familieafdelingen i kommunen. De kan fortælle, om de sender børn på ferielejr.

Se hvem du skal kontakte

Du indstiller børn

Kommuner og lokale Røde Kors-afdelinger kan indstille. En plads er først på plads, når lejrledelsen har godkendt den.

Åbn indstillingen

Du vil være hjælper

Du skal være fyldt 18 år og kunne deltage i både planlægningsweekenden og hele lejren. Resten lærer vi sammen.

Se hjælperopslaget

Har I været med i år?

Familieområdet

Brug koden, I har fået fra lejrledelsen.

Log ind ↗

Har du lyst til at være hjælper?

Vi kan altid bruge flere gode voksne

Vi er omkring 45 frivillige på børneholdet, i køkkenet og i lejrledelsen. Dagene er sjove, intense og fulde af ansvar — og du står ikke alene med det.

Læs om at blive frivillig